søndag den 14. december 2014

A treasure hunt (English lessons)




This week we shall go on a treasure hunt and who is going to make it:

YOURSELVES of course.

You shall use this website for your preparation and planning: 


fredag den 12. december 2014

Om genren "filmanmeldelse"

Filmanmeldelse

Hvorfor anmelder vi film?
For det første fordi en ny film er en nyhed, og nyheder beskæftiger aviser og andre medier sig med.
Nyheder skriver man om!
For det andet er filmanmeldelsen en vurdering af et produkt – en film – er den værd at bruge penge på?
For det tredje ligger der en service i at vurdere filmen - at give den stjerner.
For det fjerde er en filmanmeldelse et diskussionsemne, når vi har set filmen. Er vi enige med anmelderen?
Endelig kan en filmanmeldelse gøre en bevidst om vigtige emner som filmen omhandler, og dermed give viden.
Hvad skal en filmanmeldelse indeholde?
  • Start med et handlingsreferat. Det behøver ikke være tørt og kedeligt, men må gerne indeholde de stemninger, som opleves under filmen. Et referat af en film må heller ikke afsløre slutningen/plottet.
  • Hvilken genre tilhører filmen: Dokumentar, thriller, gyser, aktion, drama osv.
  • En gennemgang/karakteristik af de filmiske virkemidler: Håndholdt kamera, hurtige/langsomme klip, varme farver, kolde farver, mange nærbilleder, lyd osv.
  • En vurdering af skuespillernes præstation: Tror man på deres roller, eller virker de overspillede/karikerede?
  • En samlet vurdering af filmen – er den troværdig: Hænger miljø, kulisser, historie, skuespil sammen?
  • Fremhæv en god og en dårlig ting ved filmen.
  • Giv filmen en karakter.
Filmanmeldelsens layout
  • Rubrik (overskrift)
  • Underrubrik (underoverskrift)
  • Manchet: faktuelle informationer om titel, instruktør, produktionsland, premierested
  • Eventuelt vurderingsstegn, for eksempel hjerte eller stjerner
  • Signatur, det vil sige anmelderens navn
  • Brødtekst inklusive eventuelle mellemrubrikker
  • Eventuelt foto (som regel et still-billede fra filmen) samt billedtekst

Afleveringsopgave: Filmanmeldelse

Forforståelse: Vi læser et uddrag af romanen Submarino

Vi ser filmen: Submarino



Opgave: I skriver en filmanmeldelse

Modtager: til et fagblad eks. FOA – hvordan får I fat i målgruppen?

Afsender: Du er pædagogisk assistentelev

Overskrift: Du skal finde en fængende overskrift

Vurderingskriterier:

  • Kender du genren filmanmeldelse?

  • Kan du udtrykke din personlige oplevelse af filmen?

  • Er du bevidst om, at filmanmeldelsen tilhører artikelgenren?

  • Kan du se kritisk på filmgenrens særlige virkemidler?

Krav: Opgaven skal kunne være på 1 A4 side og opstilles som en artikel, dvs. tekst i kolonner osv.

Afleveringsdato:



Eksempel på opstilling af filmanmeldelse:



onsdag den 10. december 2014

Når du laver plakater

Plakater
Designet af plakater kræver mindst lige så meget arbejde som hele brochurer – også selv om der er færre elementer. Læs her hvorfor. Få det grundlæggende på plads i tre trin, så du kan kaste dig over layout, farver og typografi med is i maven og designer værktøjerne i fokus. Masser af fif og inspiration som gør dit arbejde lettere og få din plakat sikker i mål.

Hvad er det, der gør, at vi elsker plakater?

plakater2
Har du prøvet pludselig at se en plakat på væggen, stoppe op og tænke “Dén ville jeg gerne have hængende hjemme på min væg?
Måske hænger der allerede en lille samling i midtergangen eller over køkkenbordet?
Nogle plakater er blevet ikoniske, andre symboler på politiske bevægelser.
Koncertplakater, muserumsplakater, filmplakater, teaterplakater, kunstplakater, sportsplakater, messeplakater, konferenceplakter, brand/virksomhedsplakater. Der er nok at vælge imellem og se sig mætte i.
Måske fordi hver plakat i sin enkelthed kan udtrykke vores individualisme. Som person, familie, arbejdsplads.
En velkomponeret plakat, hvor billeder, grafik og tekst er designet godt, fanger opmærksomheden mere end andre former for grafisk produktion. Når tekst og billeder går op i en højere enhed, kommunikerer plakaten og er ikke længere noget vi går forbi, men vender tilbage til igen og igen. Fordi plakaten giver noget tilbage. Inspiration, glæde, provokation.

Grundlæggende formål for alle plakater

plakter1
Enhver plakat er skabt med dét ene formål at kommunikere et budskab. For at kunne dét, skal plakaten først fange de forbigående’s opmærksomhed, mens de er i bevægelse – i bil, på cykel eller gåben.
I sin grundform er en plakat defineret som: et to-dimensional, enkeltsidet format, der bruges til at infomere (vise information, data, tidsskemaer eller tilbud) med det formål at promote eller overbevise (mennesker, sager, steder, events, begivenheder, virksomheder, services, grupper eller organisationer).
Robin Landa, Grafisk Design Solutions

Elementer, du skal nøje overveje, inden du designer din plakat

plakater4
Plakatens fysiske placering (hvilken kontekst skal din plakat indgå i?)
Inden du kaster dig over designet, skal du vide hvor og i hvilken fysiske sammenhæng din plakat kommer til at være i.
Er det inden for i en bygning, kontorlandskab eller i receptionen?
Er det udenfor? På en mur? Skal den klistre på en lyskasse? En lygtepæl?
Hænger der andre plakater eller kommer der til at hænge andre plakater i nærheden af din?
Kommer dit kommende værk til at hænge et sted, hvor mange mennesker kommer fordi eller skal din fremtidlige plakat foldes og sendes med posten til jeres kunder?
Hvor lang tid har dine modtagere til at se din plakat? Find ud at om dine modtagere vil have tid til at stoppe op og se din plakat for så kan du skabe en mere kompleks plakat end hvis du kun har få sekunder til at andre dine modtageres øjne.
Overvej alle muligheder for disse skaber dine rammer og muligheder for design.
Størrelse på plakaten
Større plakater er mere effektive til at fange dine modtageres opmærksomhed end mindre. Størrelsen afhænger naturligvis også af det sted, hvor plakaten skal hænge, trykkeriet muligheder for at trykke plakaten og dit budget. Har du mulighed for at repetere den samme plakat eller en serie på samme sted? Så giver det også kreative muligheder
Få detajlerne på plads, inden du kaster dig over din maskine og er kreativ.

I gang med designet af din plakat

plakater
Saml alle dine informationer, så du har overblikket og er klar til næste fase, hvor du skal få styr på:
Idé < – > budskab(er)
Idéen bag plakaten er afhængigt af hvilken type plakat du skal til at lave. Er det en ny plakat, der skal understøtte jeres kommende produkter? Er det en plakat for jeres brand? Et seminar for en særlig del af jeres målgruppe?
Budskab(er): få skrevet alle de budskaber ned som skal med på plakaten (hvor købes billetter til jeres seminar? Hvilken dato? Hvorfor skal dine modtagere ikke gå glip af netop dette arrangement). Det er vigtigt at holde sig inden for ét emne, et budskab per plakat, men en plakat kan godt indeholde flere informationer.
Gå tilbage jævnligt og hold budskab(erne) op imod idéen, så du arbejder dig frem imod en tekst, som taler lige i hjerte på din modtagere og samtidigt får formidlet, det som du gerne vil promovere.

Lav din plakatkomposition

Selvom du kun har en side at gøre godt med, så vælg at se det som en fordel. Du skal ikke bruge kræfter på at layoute flere sider. Du skal koncenterer dig om én. Og gøre det så interessant at folk stopper op eller i hvertfald ikke drejer hovedet lige med det samme.
I en verden hvor du konkurrerer med skilte, lys, billboards og andre plakater er det vigtigt, at din plakat både står ud fra dine konkurrenter og de omgivelser hvor din plakat hænger, står eller ligger.
Derfor er det vigtigste at lave et stærk visuelt koncept, hvor budskaberne ikke er det bærende element.

Billede, foto og grafik

Simple og direkte visuelle elementer tiltrækker dine modtagers opmærksomhed og får dem til at læse dit budskab. Generelt skal dét eller de grafiske elementer du vælger dominerer – også hvis du vælger en skrifttype som det bærende elementer i din komposition.
Tænk over hvordan du kan visualisere dine budskaber? Er der en stil, tone som kan kommunikere budskaberne og stille sig ud samtidigt? Kan du lave en stemning, skabe eller lave nogle grafiske elementer som sætter følelser på dine budskaber?
Masser af inspiration til din plakat, kan du finde hos Dansk Plakatkunst.

Farver

Farver er med til at fange dine modtagers opmærksomhed med mindre din plakat hænger sammen med andre ligende plakater. I dét tilfælde er det mere effektivt at bruge en eller to farver.

Typografi

Dine modtagere bliver hver dag overstimuleret af grafik og budskaber (ja, også du). Når du skal vælge skrifttype til din plakat, så overvej om en simpel skrifttype vil tegne dit budskab mest effektivt. Kig nøje på skrifttypes karakter og vælg dén skrifttype som har de følelsesmæssige og udtryksmæssige kvaliteter, som du vil have til dit budskab. Sans serif fonte er meget direkte og autoritært udtryk, hvor en serif eller italic skrifttype er lidt venligere i sit udtryk.

Komposition

En hierakisk komposition af dine budskaber er vigtige. Farver og typografi er med til at guide dine modtagere i plakaten, skabe den stemning du ønsker, men overvej at plakaten oftest vil ses på afstand (prøv selv at gå frem og tilbage foran maskinen – ja, det ser sjovt ud for dine kollegaer, men der giver dig muligheden for at sætte dig i dine modtageres sted og se hvordan de kommer til at opleve dit færdige værk).
Glem ikke at holde idéen og budskaberne for øje (fik du logoet med, jeres hjemmeside, jeres Facebookside og andre væsentlige kontaktinformationer?)

En barsk filmoplevelse



Program

Hvad vi når inden jul!

11-12-14
6
Dansk: vi ser filmen Submarino. Der laves plakater og filmanmeldelser af filmen.
Der perspektiveres til Supernova og Fra helvede til Mors
Grammatikøvelser
OBS: børnebog afleveres 15.12.
17-12-14
4
Engelsk: vi quizzer og "gamer"
Glædelig jul til jer alle!
Plakatarbejde fra PAU13

Mål og indhold på tema 4

3.4 Tema 4: Kommunikation og samarbejde

- læringsforløb: Case Mille – den nødvendige dialog og den svære samtale

Formål
  • At eleven bliver bevidst om, hvordan forskellige former for aktiviteter styrker den sproglige udvikling
  • At eleven en brugbar viden omkring de pædagogiske lære- og handleplaner
  • At eleven bliver i stand til at kunne kommunikere med både børn, forældre og kolleger ud fra en anerkendende tilgang
  • At eleven får en forståelse af dagplejerens opgaver og arbejdsbetingelser


Fagmål
Pædagogik
  • Eleven har viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske
lære-, handleplaner og børnemiljøvurderinger og kan i
samarbejde med skole, bo- og dagtilbudets øvrige personale
medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det
pædagogiske arbejde
  • Eleven har viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt,underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse.
Sprog, kommunikation og psykologi
  • Eleven har viden om barnets sproglige udvikling, herunder
udviklingen af sprog hos tosprogede børn, for at kunne vurdere
og understøtte børns sprogudvikling,
  • Eleven har kendskab til nonverbal kommunikations betydning for
pædagogisk arbejde,
  • Eleven kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre
til konflikter og vold, har indsigt i principperne for voldspolitik og
kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd,
Sundhedsfag

Kultur- og aktivitetsfag
  • Eleven har kendskab til naturfaglige og biologiske
problemstillinger for at kunne tilrettelægge aktiviteter for børn,
unge og voksne på en måde, der skaber
interesse for og lyst til at arbejde med naturfaglige emner
Bevægelse og idræt
  • Eleven har viden om de sociale og fysiske udviklingstrin hos
børn, unge og voksne for at kunne planlægge og igangsætte
aktiviteter, der tager højde for de udviklingstrin den enkelte eller
gruppen befinder sig på i forhold til konkurrence, motivation,
samarbejde og leg,
Samfundsfag
  • Eleven kan anvende grundlæggende viden om det politiske system i Danmark til at forklare og diskutere løsninger på samfundsmæssige problemer,
  • Eleven kan anvende grundlæggende sociologisk viden til at forklare og diskutere sociale og kulturelle mønstre og udviklingen i disse,

Dansk
  • Eleven kan forholde sig til og reflektere over korrekt sprog, retstavning og tegnsætning samt forholde sig til og reflektere over regler og normer for sprogbrug i såvel egne som andres tekster i
erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge
indholdsmæssig kompleksitet
  • Eleven kan indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde metodisk tekstmateriale i trykt eller elektronisk form
  • Eleven kan anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge

Varighed


Indhold
  • Kropssprogets betydning
  • Samarbejdsøvelser
  • Anerkendende kommunikation
  • Selvrefleksion
  • Sprogudvikling
  • Relationsdannelse
  • Konflikthåndtering og voldsforebyggelse
  • Den svære samtale
  • Dialogisk læsning
  • Sang og sanglege
  • Politiske beslutningsprocesser og sprogbrug
  • Politisk adfærd og arbejdsmarkedsforhold
  • Konflikthåndtering og voldsforebyggelse
  • Konflikter og samarbejde i det politiske system

Metode
Eleven kommer til at arbejde ud fra teoretiske oplæg i gruppearbejder med både skriftlige og praktiske opgaver

Evaluering
Når teamet er afsluttet, skal eleven:


  • Dokumentere undervisningens indhold i en fremlæggelse og et skriftligt produkt
  • I forbindelse med fremlæggelsen modtager eleven respons på den samlede præstation, her under også arbejdsprocessen